{"id":413,"date":"2021-08-22T19:26:18","date_gmt":"2021-08-22T19:26:18","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/?p=413"},"modified":"2022-11-15T17:26:38","modified_gmt":"2022-11-15T17:26:38","slug":"hojst-en-time-fra-rigshospitalet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/2021\/08\/22\/hojst-en-time-fra-rigshospitalet\/","title":{"rendered":"Kapitel 11: Max en time fra Riget"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Mig p\u00e5 trappestenen foran vores sommerhus, ca 1980.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Min mor p\u00e5 trappestenen foran vores sommerhus, ca 1980.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det begynder at blive sv\u00e6rt, da jeg er omkring ni \u00e5r gammel. Min mors nyrefunktion er blevet s\u00e5 d\u00e5rlig, at hun m\u00e5 i dialyse. En dag om ugen er hun bundet til en stor kasse p\u00e5 hjul. Her skal hun ligge i timevis, mens en v\u00e6ske fra et drop g\u00f8r det arbejde, hendes nyrer ikke l\u00e6ngere kan klare. Hun er if\u00f8rt h\u00f8jh\u00e6lede espadriller og en koboltbl\u00e5 og r\u00f8d bluse med brede skr\u00e5 striber. Hun taler ikke om, hvordan det er at ligge der. Hun taler aldrig om, hvordan hun har det. Vi taler ikke om, hvordan vi har det. Vi skal klare det, og det bedste, jeg kan g\u00f8re, er at g\u00e5 op p\u00e5 mit v\u00e6relse og lave mine lektier. S\u00e5 det er det jeg g\u00f8r, ved skrivebordet neden under vinduet ud til villavejen. At klare det rigtig godt i skolen er mit bidrag til familien. <\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gerne holder \u00f8je med min mor og med, hvorn\u00e5r der kommer en nyre til hende. Min mor og far f\u00e5r at vide, at hun skal opholde sig max en times bilk\u00f8rsel fra Rigshospitalet i K\u00f8benhavn. S\u00e5 turene til Vesterhavet, Sverige og Frankrig m\u00e5 droppes, og mine for\u00e6ldre k\u00f8ber et sommerhus p\u00e5 Vestsj\u00e6lland. I en periode p\u00e5 cirka fem \u00e5r \u2013 fra jeg er ti til jeg er 15, tilbringer vi de fleste weekender i det gamle fiskerhus, som ligger 200 meter fra Storeb\u00e6lt. <\/p>\n\n\n\n

Min mor og far er en fest. Hver gang vi k\u00f8rer ud ad S\u00f8vej, dytter min far ved husene, og det ligger i kortene, at vi ikke kan k\u00f8re forbi. Vi skal ind og hilse. F\u00f8rst stopper vi hos s\u00f8skendeparret Hans og Jensine. Jeg ser p\u00e5 og lytter med, mens de voksne snakker. Jensine har tyndt h\u00e5r, ingen t\u00e6nder i munden og en enorm bagdel i kittekjolen. Der lugter grimt af gammel margarinestegt mad i deres lille k\u00f8kken. Kvinderne udveksler sladder, og min mor virker ivrig efter at f\u00e5 en masse gr\u00f8ntsager fra Jensines urtehave med hjem. Her bliver der ikke serveret alkohol. <\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rer 200 meter l\u00e6ngere ud ad vejen og stopper s\u00e5 hos Aage og Katrine, som bor i et lille hvidt hus. Han er arbejdsmand og strandfoged, hun er s\u00f8nderjyde og har levet et h\u00e5rdt liv. Davdav, \u00f8l p\u00e5 bordet og sodavand til mig. Eftermiddagen bliver til aften, mens jeg f\u00e5r tiden til at g\u00e5 ved at se p\u00e5 de brunorange billeder af deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn i reolsystemet. Jeg har allerede set p\u00e5 de billeder i tusind timer allerede. <\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rer op til det sidste sted, ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen til en lidt st\u00f8rre g\u00e5rd, hvor Poul og Gunhild. Min far dytter igen, Poul hopper ned fra sin traktor og kommer hen. Vi g\u00e5r ind i stuen.  Lige en sidste \u00f8l. De voksnes stemmer bliver h\u00f8jere. Jeg sidder ved kakkelbordet og lytter. Jeg vil gerne hjem. Antiklimaks indtr\u00e6ffer, n\u00e5r vi k\u00f8rer op ad bakken, der hvor den asfalterede vej bliver til en grusvej, og der er 100 meter ud til vores hus. Stilhed, tr\u00e6thed, bare os tre. To-tre \u00f8l drukket. Jeg hader lugten af den halvvarme ost og p\u00f8lse, der har ligget lidt for l\u00e6nge i bilen og nu bliver stillet ind i k\u00f8leskabet. <\/p>\n\n\n\n

Dagen efter g\u00e5r min far og jeg i vandet. Nogle gange g\u00e5r min mor ned og kigger p\u00e5, andre gange bliver hun oppe og sidder i solen. M\u00e5ske kommer strandfogeden med fisk, og de gr\u00f8nne flasker hentes frem igen. Vi bliver inviteret ind til naboen, en \u00e5benlyst tyrannisk mand med en sart r\u00f8dh\u00e5ret kone. Min far og jeg g\u00e5r hjem tidligt p\u00e5 aftenen. Det g\u00f8r vi tit. Jeg skal puttes. Men jeg fornemmer tidligt, at vi ogs\u00e5 g\u00e5r, fordi han ikke har lyst til at v\u00e6re der l\u00e6ngere. Min far sk\u00e6rmer mig. Men samtidig er jeg hans mulighed for at tr\u00e6kke sig, uden at han beh\u00f8ver at forklare det ud fra sig selv. <\/p>\n\n\n\n

En gang om \u00e5ret er min far og jeg p\u00e5 tur i omr\u00e5det. Et \u00e5r n\u00e5r vi til et vandl\u00f8b, som vi kun kan komme over ved at tage t\u00f8jet af og holde det oven over vandet, mens vi sv\u00f8mmer. Min far synes, s\u00e5dan noget er sjovt. Jeg er mere forsigtig. Jeg vil bare gerne v\u00e6re der, hvor det er meningen, man skal v\u00e6re. Jeg har ikke behov for at g\u00e5 til kant p\u00e5 nogen m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

20. juni 1977 bliver min mor nyretransplanteret. Vi kalder nyren Berta og forestiller os, at den kommer fra en cykelsmed i Malm\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det begynder at blive sv\u00e6rt, da jeg er omkring ni \u00e5r gammel. Min mors nyrefunktion er blevet s\u00e5 d\u00e5rlig, at hun m\u00e5 i dialyse. En dag om ugen er hun bundet til en stor kasse p\u00e5 hjul. Her skal hun ligge i timevis, mens en v\u00e6ske fra et drop g\u00f8r det arbejde, hendes nyrer ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-413","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/413","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=413"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/413\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":789,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/413\/revisions\/789"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=413"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=413"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=413"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}