{"id":549,"date":"2021-08-07T05:59:23","date_gmt":"2021-08-07T05:59:23","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/?p=549"},"modified":"2022-11-21T16:06:20","modified_gmt":"2022-11-21T16:06:20","slug":"ikke-for-born","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/2021\/08\/07\/ikke-for-born\/","title":{"rendered":"Kapitel 26: Ikke for b\u00f8rn"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

<\/p>\n

\"\"\n

\u00a0<\/p>\n

Gruppe p\u00e5 tre. Tegning, ca 1972.<\/figcaption>\n<\/figure>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

De sidste cirka to \u00e5r er en t\u00e5ge med f\u00e5 klare billeder. S\u00e5 er min mor p\u00e5 hospitalet, s\u00e5 er hun hjemme. N\u00e5le i h\u00e5ndryggen, n\u00e5le i armen, slanger i urinr\u00f8ret, poser som tilf\u00f8rer v\u00e6ske, poser som samler v\u00e6ske op. Hun fylder ingenting i hospitalssengen.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Berta giver op. Der indf\u00f8res et nyt dialyseregime, som betyder, at min mor selv kan st\u00e5 for det derhjemme. Det er noget med en pose p\u00e5 maven med en slange ind i bughulen i stedet for i armen. Det er smart og sikrer en s\u00e5 normal livsstil s\u00e5 muligt, siger nogen. Vores smukke hus bliver forvandlet til et lager af sterilt udstyr. Vi f\u00e5r undervisning i at pakke handsker ud p\u00e5 den rigtige m\u00e5de.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mor kommer p\u00e5 en di\u00e6t, hvor hver en oblat hun spiser skal vejes p\u00e5 en digital v\u00e6gt. Hun kan ikke l\u00e6ngere lave mad. Min far g\u00e5r til gryderne, men min mor vil ikke have hans husmandskost. Det er synd for min far, synes jeg. Min mor lugter f\u00e6lt ud af munden. Hendes krop r\u00e5dner, hendes krop visner hen.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mormor og morfar kommer ind hver mandag for at hj\u00e6lpe til. Min morfar g\u00e5r i haven, min mormor g\u00f8r rent.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg b\u00e6rer b\u00e6kkener med urin gennem huset og h\u00e6lder v\u00e6sken ud i toilettet. Urinen stinker af sygdom. Jeg g\u00e5r til terminspr\u00f8ve.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mor taber sig, for hver uge der g\u00e5r.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mors \u00f8jne bliver store og bange.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mor bliver blid og s\u00e5rbar. Det er tegn p\u00e5, at der er noget galt, og jeg bliver forvirret over det. Men samtidig sk\u00e6rer det i mit hjerte.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Noget af det v\u00e6rste er, at hun begynder at g\u00e5 i joggingt\u00f8j. Jeg forestiller mig, at hun afskyr det. Men det er bl\u00f8dt omkring en krop, som ikke l\u00e6ngere har nogen form for polstring – og praktisk, n\u00e5r hun skal \u00e5bne op og lukke til hele tiden.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Min mor vil meget gerne have, at jeg bliver siddende hos hende og fort\u00e6ller hende, hvordan det g\u00e5r med mig.\u00a0<\/p>\n

Vi taler aldrig om det, der sker med hende. Kun en enkelt gang h\u00f8rer jeg hende sige: ‘Det her g\u00e5r ikke.’ Vi skal vist g\u00e5 en tur. Jeg forsikrer hende om, at det g\u00f8r det og f\u00e5r hende skubbet i gang.\u00a0<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

En dag i det sp\u00e6de for\u00e5r kommer jeg hjem fra skole, stiller min taske i entreen og g\u00e5r gennem huset for at sige hej til min mor, som jeg plejer. Fra stuen kan jeg se, at hun sidder i en stol ude p\u00e5 verandaen. Hun har sin hvide dynefrakke p\u00e5 og har taget et t\u00e6ppe om sig. Hendes ansigt vender op mod den blege sol.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jeg st\u00e5r og ser p\u00e5 hende et stykke tid og vender s\u00e5 om og g\u00e5r. Op for at passe mine ting.<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De sidste cirka to \u00e5r er en t\u00e5ge med f\u00e5 klare billeder. S\u00e5 er min mor p\u00e5 hospitalet, s\u00e5 er hun hjemme. N\u00e5le i h\u00e5ndryggen, n\u00e5le i armen, slanger i urinr\u00f8ret, poser som tilf\u00f8rer v\u00e6ske, poser som samler v\u00e6ske op. Hun fylder ingenting i hospitalssengen. Berta giver op. Der indf\u00f8res et nyt dialyseregime, som betyder, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-549","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=549"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":811,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/549\/revisions\/811"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=549"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=549"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--barnpvagt-92a.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}