Min mor døde, da hun var 43, og jeg var 18. Hun var syg hele sit liv. Dette er min historie om at vokse op med hård kronisk sygdom i familien. Og være et barn på vagt. Et barn der går og venter på den katastrofe, som før eller siden indtræffer. Et barn i pårørendesorg, som nogen kalder det – fordi der ikke findes et mere rammende ord. 

Denne version er et første råt take på historien, som jeg har skrevet for at komme i gang og se, hvad det hele bliver til. Historien har 29 nummererede kapitler og begynder med ‘Mor ud af mørket’. Det sidste kapitel hedder ‘Kære mor’. Brug eventuelt pilene under hvert kapitel til at komme frem og tilbage. 

Jeg tilegner historien mine to døtre Marie og Johanne, som lærte mig at være mor. 

Tak fordi du læser med.