Min mor Ann-Marie og min far Finn møder hinanden på Frederiksborg Statsskole i Hillerød omkring 1960. Hun går i 1B, han i 1A. Finns far er overlæge, og hans mor er uddannet tandlæge, men går hjemme og passer det store hus i Hillerød, hvor min far og hans fire søskende vokser op. Det er en hverdag med faste rutiner, stabile voksne og basal tryghed. Sommerhuse ved den jyske vestkyst. Kirkegang. Middage for overlægerne og deres koner. Lille Finn er en kreativ, hittepåsom og noget grænsesøgende dreng, som elsker at se, hvad der sker, hvis han kravler op i skorstenen på Hillerød Sygehus.  

9,5 kilometer derfra – og på en anden planet – vokser Ann op i en familie præget af utryghed, kamp og stræben. Hun bliver født med en misdannelse i urinvejene og er patient fra begyndelsen. Hun er indlagt og væk fra familien i længere perioder, bliver overvåget, undersøgt, behandlet og opereret. 

Ann er en skrøbelig lille pige med et yndigt udseende og en enorm musikalitet. Hun danser ballet og laver koreografi, og hendes mor ordner hendes prinsessekrøller og syr hendes hyrdinde-kostume. Som barn bliver min mor feteret og forkælet, men hun gennemlever også mere lidelse end de fleste andre børn.  

Anns far er uddannet smed og arbejder som værkfører på Fritz Hansens møbelfabrik i Allerød. Han er en musikalsk og begavet mand. Men han drikker i perioder, hænger på smugkroer og kan være væk fra hjemmet i dagevis. Anns mor øser sin kærlighed ud over børnene; forholdet mellem ægtefællerne er konfliktfyldt. For både Ann og hendes lillebror gælder det om at komme væk hjemmefra hurtigst muligt. Hendes lillebrors badmintontalent bliver hans mulighed. Ann møder Finn og kommer under vingerne i lægehjemmet i Hillerød, da hun er 16 år gammel. 

Hun er hans tyngdekraft. Hun ved, hvordan hun vil have tingene. Hun giver ham retning. Hun er trænet i at kæmpe hårdere og mere målrettet end de fleste for det, hun ønsker sig. Han er hendes løftestang ud af et belastet familieliv og ind i et solidt lægehjem, hvor man spiller klaverstykker før middagen. De har kærligheden til sproget og musikken til fælles, og de kører festen sammen. De synger tostemmigt, de går i jazzklub, de griner og stråler. Det er de to mod verden. Han er helt skudt i hende. De andre piger har bobbet hår og går i konede nederdele. Ann har kortklippet glat hår og går i duffelcoat og silkestrømper. Hver eneste dag efter skole følger han hende ned til Hillerød Station og tager bagefter hjem til sig selv. Når hun er kommet hjem til Allerød, ringer han hende op, så de kan fortsætte samtalen. Nogle gange har han et stykke papir med stikord han kan bruge hvis samtalen går i stå. Han skriver digte til hende i et væk.

De forlover sig og kører på tandem over til min farfars sommerhus i Vestjylland. Hun skriver hjem til sine forældre i Allerød om sin kommende svigerfamilies fornemme løgstel. De bliver gift 26. september 1965, min far er 22, min mor er næsten 23 og bærer min farmors families brudediadem. 

Finn kalder hende Marie, og hun tager navnet til sig.