Det tidligste billede af min mor og mig er fra sommeren 1967, få måneder før min fødsel. På billedet er min mor gravid med mig og går i vandkanten iført kort sommerkjole og solhat. Hun holder sine solbriller i den ene hånd og sine sko i den anden. Billedet er taget af min far, og man kan næsten se, hvor forelsket han er i hende. De er 24 år, hun har måske aldrig været smukkere, hun venter hans barn, og han løber rundt om hende og fotograferer hende. Der er så meget fremtid i det billede. Min mor er så lille og spinkel, at min farfars første reaktion på nyheden om hendes graviditet er at udbryde:  ‘Er der taget bækkenmål?!?’ Han er bekymret for, om hendes krop overhovedet vil lade hende føde på normal vis. Men det går fint. Jeg bliver uden komplikationer født 2. november 1967 på Sankt Josephs hospital på Nørrebro i København. Og jeg er et barn, mine forældre inderligt har ønsket sig, selv om det mest fornuftige ville være, at min mor brugte kræfterne på sig selv – og ikke på graviditet og fødsel.

Min far er den, der mader, bader, tumler og pusler mig. Min mor er skrøbelig og hviler sig. Men når hun gør det, ligger hun og får ideer til, hvordan tingene skal være. Hvordan hendes verden skal indrettes. Hun kan ikke føre ret mange af planerne ud i livet. Men hun kan tømme dameblade, kogebøger og reklamer for inspiration. Hun kan klippe og klistre, skitse og notere. I et blåt papomslag samler hun spædbørnsrelevant materiale: Kortet fra fødegangen, hvor der står, at jeg er 50 cm lang og vejer 3150 gram ved fødslen. Noter fra sundhedsplejersken om lille Julies udvikling. Farverige reklamer for Nestlé sutteflasker og Hallgren børnesko. Pædagogiske foldere om hvordan man passer på børns tænder og fødder. ’LAD BABY LØBE BARBENET’. Der er rigtig meget om børns fødder. En brochure fra RIGTIGT LEGETØJ – som ’ledes af uddannede småbørnspædagoger’ og ’er solidt, udviklende og tilpasset barnets evner og behov’. 

Jeg får flaske. Om det er fordi min mor ikke kan amme, ikke vil amme eller ikke må amme for lægerne ved jeg ikke. Men kosten giver mig problemer med maven. Med sin let stejle skrift tager min mor noter under besøget fra sundhedsplejersken 11 dage efter min fødsel: Afføringsbesvær: Appelsinsaft (presset appelsin og sukkervand) forholdet 1-3 1-2 gange daglig (et par teskefulde). Lys maltekstrakt 1 teskefuld (Evers). Figensaft 1-2 teskefulde (1/2 i starten).

Min mor læser til socialrådgiver på Den Sociale Højskole og skal aflevere speciale få måneder efter at jeg er blevet født. I perioder bliver jeg passer af min mormor og morfar, som får en detaljeret ’Vejledning i børnepasning’, udarbejdet af mine forældre, med. To tætskrevne A4-ark, omhyggeligt noteret ned af min far, med regler for, hvornår jeg skal spise hvad, og hvordan jeg skal holdes ren. ’Ved skiftning: Pudder foran. Natusan-savle på bagdelen. Daglig vask: Ansigt med våd svamp (minus sæbe). Hænder med sæbe en gang daglig. Bad: 1-2 gange ugentligt. Efter tørring pudres halsfolder, armhuler – under bæltestedet som sædvanlig. Kinder gnides let med babyolje, hvis damen skal ud i koldt vejr.’ 

At få mig er en kæmpe sejr for min mor og far. Og min mormor og morfar, blandt andet fordi jeg er deres første barnebarn, og fordi min mor i kraft af sin sygdom har en særlig status hos dem. Min mor skriver hjem til sine forældre fra vores ferie ved Vesterhavet, 1. juli 1968: ’Finn er blevet temmelig skoldet. Julie er nærmest gylden … Julie får lov til at sove, så længe hun vil om morgenen. Det viser sig, at hun ikke er morgenmand. Hun vågner først mellem 8 og halv ni om morgenen, og det sætter vi jo vældig pris på. Hun har det i det hele taget vældig godt herovre. Vi synes, hun er et helt pragteksemplar at holde ferie med.’