Min far fortæller historier. Han laver dukketeater med et større galleri af sørøverfigurer: Fidibus, Grine-Mads og Sorte Karl og papegøjen Poppe. Det år, vores lille familie er i Frankrig, improviserer min far en gyserføljeton med titlen ‘Diligencen fra Bordeaux’.

Min far elsker eventyret og eksperimentet. Vi går langs godsbanen på det ydre Frederiksberg, når han har hentet mig fra børnehave. Han lægger en 25-øre på skinnerne, og så ser vi, hvor flad den er, når toget er kørt over den.

Min far kan lide at komme ind bag ved afspærringerne, der hvor der er forbudt. Jeg er mere regelret og vil egentlig bare gå der hvor det er meningen vi skal gå. Vi finder en gammel jolle på stranden, og han får den ide at høre oppe på gården bagved, om de kender noget til båden. Vi går fra stranden op til gården. Vi står for enden af grusvejen ind til huset. Der løber hunde inde på gårdspladsen. De virker truende, jeg bliver bange og nægter at gå med. Min far lover, at der ikke sker noget. Men det ender med, at jeg bliver bidt.

Min far prøver at lære mig at spille klaver efter noder, og jeg bliver så rasende på ham, at jeg råber og skriger og håner ham. En dag trækker jeg bukserne ned og sætter mig oven på tangenterne, fordi jeg er stiktosset. Over for min far kan jeg blive urimelig. Det sker aldrig, når jeg er sammen med min mor.

Min far skærmer mig. Det er altid ham, der går hjem med mig og putter mig, mens min mor fortsætter festen.

Min far står op med mig om morgenen, giver mig yoghurt, smører min madpakke, og kører mig til ned til Vanløse station, så jeg kan tage F-toget ud til min skole i Hellerup.

En dag, min far har glemt min madpakke, kører han med 100 kilometer i timen tilbage og henter den – og når at smide den ind i toget til mig, inden det kører. Han tager med mig til skolearrangementer, kører mig til korprøver og afleverer mine veninder på vejen hjem.

Jeg sidder på det lille metalsæde på stangen, med min fars arme på hver side af mig. Han fløjter, mens vi cykler gennem byen.

Det er min far jeg betror mig til, en aften hvor jeg er nervøs for at klæde om i min nye skole, fordi jeg har fået hår under armene.

Min legende far. Min sårbare far. Min omsorgsfulde far.

Når min far sidder og arbejder ved sit skrivebord, går jeg hen til ham og lægger mine arme rundt om ham og hviler ansigtet på hans ryg. Sådan står jeg længe.