I 2.g holder jeg op med at synge i kor og begynder i et band. Jeg knytter mig voldsomt til trommeslageren, en pige fra parallelklassen. Hun bor alene med sin mor, som har multipel sclerose. Deres lille lejlighed i Rødovre bliver mit tilflugtssted i den sidste del af min mors liv. Moderen i Rødovre kæmper indædt med sin sygdom, som har sat sig i benene. Men koderne for et familieliv med hård kronisk sygdom er jeg helt fortrolig med. Hvordan man skal holde øje, spørge og hjælpe. Og i modsætning til min pansrede mor derhjemme er denne mor oven i købet blid og nærværende over for mig.

Jeg føler skam og selvhad over at være sammen med en pige og tør ikke kalde hende min kæreste. Min mor vil hade, at jeg færdes i Rødovre, går jeg ud fra. Men når jeg sniger mig hjemmefra, kører over Damhusengen og forbi de duftende balsampopler ved Tårnvej, stiller min cykel foran det femetagers boligkompleks skråt over for Rødovre Centrum, tager trapperne op, går hen ad svalegangen og banker på – så holder jeg frikvarter. I Rødovre kan jeg trække vejret. Hver torsdag aften tager vi til kvindeaften på Pan i Knabrostræde og danser iført kort hår, t-shirt, cowboybukser og røde Converse-gummisko.

I slutningen af 2.g, lige før sommerferien, får min mor et hjertestop og er indlagt et godt stykke tid. Hendes krop er ved at være færdig, raseret af bivirkninger og med en nyrefunktion i bund. Hjertestoppet efterlader hende med det, der hedder en reaktiv psykose, som kan sætte ind efter et voldsomt kropsligt traume. En dag min far og jeg kommer ind på stuen til hende, sidder hun op i sengen, lillebitte i sin hospitalsskjorte, med sine smykker på. Hun udstråler, at hun selv mener, hun er fornem. Hun meddeler, at hun er overborgmester i København og at der er et problem med nogle vietnamesiske bådflygtninge, som ligger ovre i hjørnet.

Da min far og jeg tager elevatoren ned fra 13. sal den dag, kigger vi på hinanden og begynder at grine. Min mor har endnu en gang bevist, at hun er et lille magtmenneske. Efter et stykke bliver min mor udskrevet. Hun tager hul på det sidste trekvarte år af sit liv. Jeg tager hul på 3.g.