Kapitel 12: Prednison og Imurel

Ann-Marie, ca 1947.
Marie, ca 1984.

Jeg har noget med Prednison og Imurel. To ord som bliver hvisket igen og igen i min barndom. Prednison og Imurel er bare en del af hverdagen, ligesom tandpasta og tandbørste. Men samtidig ved jeg, at det er noget stads. ‘Det er på grund af Prednisonen,’ bliver der sagt med lav stemme. Min mor tæller piller op og lægger dem ned i den plastikdispenser, som hun afskyr, men som hun er nødt til at bruge for at holde styr på mængderne. Morgen, middag, aften, nat. Prednison og Imurel redder min mors liv. Men de ødelægger det også.

Prednison er et stærkt binyrebarkhormon, som bruges til behandling af nyrebetændelse. Prednison giver træthed, knogleskørhed og muskelsygdom og påvirker ofte også psyken i form af depressioner. Sikkert er det, at Prednisonen skamferer min mors ansigt og forvandler hendes krop. Hendes arme og ben bliver tynde, hun får måneansigt og fedtpude i nakken, øget hårvækst og mørkerøde og lilla striber i huden.

Imurel er et immunundertrykkende og celledræbende middel, som også bruges til behandling af nyrebetændelse. Almindelige bivirkninger er øget risiko for infektioner, kvalme og spisevægring.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *