Jeg er meget hos min mormor og morfar som lille. Som hun gjorde med sine egne børn, dedikerer min mormor sig fuldstændig til at passe mig. Billederne viser, hvordan hele spisebordet er ryddet, så der er plads til at pusle og made mig. Et plastikbabysæde bliver stillet på bordet, og jeg bliver anbragt i det, så min mormor kan komme til at få en masse gulerodsmos i mig. Ind med skeen med mosen. Og bagefter ind med sutten, så barnet synker mosen.

Min mormor er der med sine hænder og omhyggeligt tempereret vand, vaskeklude, babyolier, sæbe, mere varmt vand, bløde håndklæder. En hvid plastikskål som hun bruger til at hælde varmt vand over mig. Hun synger godnatsang for mig med sin dybe, lidt skælvende stemme: Tror du ham med paraplyen kommer her? / lille mor hvis du sir ja, så er du kær / mine hænder har jeg vasket og min aftenbørn er bedt / og det tror jeg ganske sikkert han har set… Min mormors hænder er stærke og fingerspidserne noprede af at være i vand. Der hænger en svag lugt af stegeos i hendes kittelkjoler. Min mormor laver altid mad.

Nogle af mine tidligste minder stammer fra min mormors og morfars hus i Allerød. Her er rart. Jeg ligger i en seng med blødt velduftende sengetøj og ser op på de lysmønstre bilerne på gaden kaster op på gipspladerne i loftet. Min mormor åbner døren ind til loftstrappen og jeg mærker den fugtig-kølige luft og duften af de syltede rødbeder og asier, der står på hylden ved trappen. Jeg ser på billederne i bogen om Snehvid og Rosenrød, som møder en dværg, der har fået skægget i klemme i en stykke træ. Min mormor har fuldstændig hvidt hår, som er sat op. En aften ser jeg hende sidde og tage hårnålene ud af håret, så de hvide lokker falder ned over det gulligt-hvide voksede friserslag hun har over skulderen. Jeg synes, hun ligner en engel.

Min farmor giver omsorg med struktur og forudsigelighed. Vi skal ud ad døren og gå tur, så vi ikke bliver utidige, og vi spiser på faste tidspunkter. Hos min farmor får jeg tvebakker med mælk og kanel om morgenen. Hun smører frokost til min farfar og stiller maden på en bakke, under et viskestykke, så den er klar, når han kommer hjem. En dag er jeg i bad med hende og tæller knopperne på hendes krop. Der er også nogle røde. Min farmor sætter bornholmeruret i stå, når jeg bliver puttet i min fasters gamle seng. Hun har et lille sæt bløde runde magnetkugler i sin taske. Dem tager hun frem, når tiden skal fordrives, og man skal være stille. Hun har mekaniske dyr og dukker og en hel lille by man kan bygge af gule byggeklodser med fine dekorationer på. Min farmor kan lide at lege.