En påske er min fars fætter og hans kone på besøg i vores sommerhus. I løbet af weekenden bliver vi inviteret ned i et andet sommerhus sammen med strandfogeden Aage og hans kone. Vi skiftes til at tage billeder med mit Kodak Instamatic kamera. På et af dem står min mor og knækker sammen af grin på trappestenen til vores sommerhus. Ved siden af hende en kasse øl, som vi skal have med. Mine forældre har tidligere talt nedsættende om dem, vi skal besøge. De er jævne, de kommer fra Københavns vestegn et sted. Men i dag er humøret højt.

Før frokostens begyndelse er vi samlet omkring bordet, otte voksne og Julie, ca 12-13 år. På bordet står Gammel Dansk, Hof, Tuborg og en vinflaske. De små vinduer er pyntet med tungekantede gardiner, på væggene hænger en kobberplatte, en broderet klokkestreng og den billigst tænkelige reproduktion af fisker med fuldskæg.

Næste foto er billedet på min mor, når hun har det allerbedst. Hun står midt ude på gulvet sammen med Aage. Han spiller op til hende. Hun synger op til ham. Måske spiller de Preben Kaas’ ’Åh Babe’. Han kan toenhalv akkord, og hun herser med ham for at få det til at køre. De står og griner og svajer. Hendes hoved kommer tættere og tættere på hans. Hans øjne stråler. Lige nu vil hun give fanden i sine Prednison-kinder og den dårlige smag omkring hende, hun er i sangen, og nu, nu, nu kommer den akkord, som er det hele værd.

På det sidste billede sidder min far med en åben fordør i den hvide Citroën. Festen er forbi. Min mor går op mod vores sommerhuset, på usikre ben. Vinden tager i hendes sorte regnfrakke.